Bæredygtighed

Hos Paperdeluxe er vi stolte af at kunne sige, at over halvdelen af vores 2000 produkter er lavet af papir. Langt det meste af papirråvarerne er fremstillet af FSC certificeret træ, trykt med vandbaserede farver, bleget uden kemi men på ilt, og derudover certificeret med flere skrappe miljømærker.

 

Komposterbare servietter og duge

Næsten alt emballage er 100% genbrugelig eller komposterbar, ligesom vores største servietproducent, IHR, har reduceret deres produktion med 70% energi. 

Vores anden store leverandør af servietter og duge, Duni, har ikke mindre end 4 miljøcertificeringer, blandt andet Svanemærket og OK Kompost, der betyder at deres produkter er 100% komposterbar.

Pris og miljøbevidsthed hænger sammen, og derfor er der en god grund til, at vi ikke kan sælge servietter til 15 kr. pr. pakke, som nogle andre forretninger. Men for os betyder bæredygtighed rigtig meget, og vi vil gøre hvad vi kan for at skåne vores miljø bedst muligt, med de produkter vi sælger hos Paperdeluxe.  


Miljøvenligt engangsservice

Når man taler om engangsservice er der en opfattelse af, at kun det ublegede og brune pap er miljøvenligt. Det er ikke korrekt. Alle vores farverige paptallerkner fra Caspari er produceret af SFI certificerede råvarer, der betyder, at pappet kommer fra bæredygtig skovdrift. Produkterne er desuden lavet af vandbaserede farver, og plastikemballagen er fuldt nedbrydelig. Læs om SFI her.

Indenfor engangsservice findes der produkter der både er 100% bæredygtigt og miljøvenligt. Hos Paperdeluxe har vi et udvalg af disse produkter, og der kommer løbende flere produkter hjem.

 

Emballage til kundeforsendelser

Endeligt gør vi selv meget ud af at bruge FCS certificerede papkasser som emballage. Vi genbruger samtidig alle papkasser vi selv modtager varer i til kundeforsendelser, og det bliver til en hel del genbrugskasser.

Så hvis du modtager en papkasse med brugsspor og tidligere pakkelabels, er det fordi vi tænker på miljøet, og samtidig holder omkostningerne nede på dine fragtudgifter. Det er en win-win-situation. 

 

Miljøvenlige produkter og bæredygtighed

Hos Paperdeluxe lægger vi vægt på miljøvenlige produkter og bæredygtighed. Det gør vi, for at vi bedst muligt kan passe på vores jord, så den ikke bliver beskadiget af den måde vi lever på, og producerer vores varer på. Derfor vælger vi vores produkter ud fra flere forhold, når vi kigger efter nye produkter. Og hvis det er muligt, vælger vi altid miljøvenlige og bæredygtige produkter.  Desuden gør vi meget ud af at købe ind i Europa - dels for at mindske CO2 i forhold til transport, men også i forhold til at sikre vores produkter lever op til EU standard.

Har du spørgsmål til vores produkter, er du velkommen til at kontakte os.

 

preload spinner
preload spinner